Åben for læring, mit ansvar

En af mine private passioner er, at tage billeder med et digitalt spejlreflekskamera. Og i weekenden var jeg afsted på et kursus jeg havde tilmeldt mig, hvor jeg i 2 dage var i selskab med professionelle fotografer som instruktører. Blandt os deltagere var der en overvejende tyngde af profesionelle amatører (en enkelt var også professionel fotograf), og så var der mig og et par enkelte andre amatører.

Det stod hurtigt klart for mig at dette ikke var et kursus der ville lære mig noget omkring kameraet, andet end den viden jeg selv inducerede undervejs. Det var et kursus for fotografer der kendte deres kamera, og nu skulle lave fantastiske billeder ved at udnytte det og ved at tænke ud af boksen.

Og for at være ærlig, jeg var lidt irriteret efter den første dag, for jeg syntes ikke rigtig jeg havde fået noget hjælp. Instruktørerne havde koncentreret sig om nogle andre som helt klart havde et bedre udgangspunkt end jeg, og det syntes jeg ikke var fair. Jeg havde jo også betalt for kurset, og forventede at komme hjem med en fantastisk udvikling.

På andendagen gik det bedre, vi fik nogle fede opgaver i grupper af to hvor vi skulle fotografere nogle dyr. Så her havde jeg mulighed for at diskutere muligheder, vinkler, udtryk etc. Og da det var overstået, så var den sidste opgave et projekt hvor jeg skulle stille mig selv et mål. Visualisere hvad det var for et billede jeg ville lave, og så gå ud og lave det. Men jeg kunne ikke komme på et projekt, jeg kunne ikke visualisere et billede jeg gerne ville lave, jeg ville bare gerne være bedre……

Så det endte med jeg gik ud på må og få og begyndte at kigge efter det gode motiv, og endte op med at tale med en af instruktørerne som “guidede” mig ind i slangetemplet og tage billeder af myrer. For at fokusere på at bringe effekt på baggrunden af mine billeder. Og resultatet ser du nederst.

Læring til mig selv, og som inspiration til dig:

  • Du lærer ikke noget hvis du tror at andre giver det til dig. Du skal være åben, klar på at forandres (læring er udvikling og forandring), og du skal tage ansvar for egen læring. Føler du ikke at du lærer noget, så tag det initiativ som gør at du kommer til at lære noget. For mig ville det have været at tage fat i instruktørerne på førstedagen, og få løsnet op for min stolthed så jeg kunne få ny viden og færdigheder.
  • Og kurset her var rent faktisk lidt over min tekniske eller fotografiske kunnen, men som jeg har set på Richard Bransons kanal i et citat. “hvis nogen tilbyder dig en stor mulighed, og du ikke er sikker på at du kan gøre det. Så sig JA, og lær dig at kunne det undervejs”. Udfordre dig selv, også selv om du må være ydmyg.

rov_0274_beska%cc%8aret

About Robert Vestergaard

Leader, educator, consultant and motivator
This entry was posted in Privat. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *